Få så meget som muligt ud af din allokering af aktiver


Der er mange grunde til, at folk beslutter sig for at investere. Måske ønsker de at øge deres formue, spare penge op til pensionen, skabe indkomst eller efterlade penge til deres kære, når de ikke er her mere. Desværre er der nogle investorer og investeringsforvaltere, der ikke forstår nogle af de vigtigste faktorer, der har indflydelse på deres langsigtede investeringsresultater.

Hvis du ønsker at maksimere chancerne for at nå dine langsigtede investeringsmål, mener Fisher Investment Norden, at en af de vigtigste overvejelser er den langsigtede allokering af aktiver – blandingen af aktier, obligationer, kontanter eller andre værdipapirer i din portefølje. Men nogle gange giver investorer og investeringsforvaltere ikke nok tid og opmærksomhed til dette fokusområde for porteføljen, hvilket kan føre til suboptimale investeringsstrategier for disse investorer.

I forbindelse med beslutningen om langsigtet allokering af aktiver bør investorer have kendskab til nogle af de mest almindelige aktivklasser.  Her er tre almindelige aktivklasser, der bør tages i betragtning, når du træffer beslutning om din langsigtede allokering af aktiver:

  • Aktier er en investering i en virksomhed for en del af ejerskabet.
  • Obligationer – eller værdipapirer med fast afkast – er en type gæld, hvor investorer giver penge til en virksomhed eller en regering til gengæld for betaling af renter i en periode.
  • Kontanter er simpel, likvid valuta og er ofte placeret i en pengemarkedsfond eller et andet rentebærende alternativ, der uden videre kan konverteres tilbage til valuta.

Afgørelsen af den langsigtede allokering af aktiver – hvor meget af din portefølje, du bør allokere til aktier, obligationer, kontanter eller andre værdipapirer – er en vigtig overvejelse ved fastlæggelsen af din investeringsstrategi.

70-20-10-modellen

70-20-10-investeringsmodellen kan være et nyttigt værktøj ved fastlæggelsen af din langsigtede investeringsstrategi. Denne strategi er baseret på idéen om, at 70 % af en porteføljes langsigtede præstationer stammer fra den langsigtede allokering af aktiver. Når du har identificeret den korrekte allokering af aktiver, kan du koncentrere dig om allokering af aktiver på underliggende niveau. 70-20-10-modellen argumenterer for, at ca. 20 % af din porteføljes præstationer afhænger af din allokering af aktiver på underliggende niveau – blandingen af geografiske områder, sektorer, virksomhedsstørrelser eller andre egenskaber inden for hver aktivklasse – og de sidste 10 % kan tilskrives valget af de enkelte værdipapirer. 

Allokering af aktiver på underliggende niveau og valg af værdipapirer er stadig vigtige beslutninger. Værdipapirers egenskaber og afkast kan trods alt variere inden for en aktivklasse. Men langsigtet allokering af aktiver er et afgørende element for opnåelsen af de økonomiske resultater, du gerne vil opnå med din investeringsportefølje.

Vejen igennem tragten

I praksis fungerer 70-20-10-tilgangen til investering som en tragt, der er udstyret med nogle effektive filtre. Forestil dig, at du hælder alle værdipapirer i verden – aktier, obligationer, kontanter og andet – ned i tragten. Kun dem, der kommer igennem filtrene inde i tragten, når ned i den spand, der befinder sig under tragten. Filtrene starter med at beslutte, hvilke aktivklasser der er mest velegnede til at hjælpe dig med at opnå dine langsigtede mål. Når du har besluttet, hvilke aktivklasser der er bedst, kan du filtrere ned til, hvilket underliggende aktivklasser, lande og sektorer der bedst kan hjælpe dig med at nå dine mål.

Denne proces gør det sidste filter – valg af værdipapirer – meget nemmere. I stedet for at foretage gennemgribende analyse af hele det tilsyneladende uendelige univers af værdipapirer, kan du reducere dine mulige valg til de værdipapirer, der opfylder hvert sæt kriterier.

Allokering af aktiver for den individuelle investor

Fisher Investments Norden forstår, at der ikke er to investorer, der er ens. Så det er afgørende, at din langsigtede allokering af aktiver stemmer overens med dine personlige økonomiske mål. Når du vil fastlægge din optimale allokering af aktiver, er du muligvis nødt til at tage hensyn til faktorer som vækstbehov, behov for indtjening, alder, helbred og potentielt også en ægtefælles forhold.

Tidshorisonten for din investering – hvor længe din investeringsportefølje skal vare – er også afgørende.

Du er nødt til at forstå dine langsigtede økonomiske mål for at kunne fastlægge tidshorisonten for din investering. Hvis du for eksempel har planer om at efterlade penge til en ægtefælle, et barn eller en anden arving, bør tidshorisonten for din investering indregne deres potentielle forventede levealder, helbred og andre behov.  Fisher Investments Nordens moderselskab Fisher Investments Europe kan hjælpe dig med at vurdere dine langsigtede investeringsbehov og målsætninger og tage i betragtning, om du ønsker at efterlade en arv. Ofte undervurderer investorer kraftigt tidshorisonterne for deres investeringer, ganske enkelt fordi enkle tabeller over forventet levealder måske ikke er tilstrækkelige. Desuden kan tidshorisonten for din investering være meget længere, end du troede, hvis du tager hensyn til fortsatte medicinske fremskridt. Din fastlæggelse af langsigtet allokering af aktiver bør tage hensyn til denne potentielle tidshorisont for din investering.

Skræddersyet allokering af aktiver

Fisher Investments Nordens moderselskab arbejder sammen med kvalificerede investorer om at evaluere deres porteføljer, allokering af aktiver og investeringsstrategier, for at hjælpe dem med at nå deres langsigtede økonomiske mål. For kvalificerede investorer med mindst DKK 2.750.000 i investerbare aktiver fokuserer teamet først og fremmest på de individuelle porteføljemål. Dette trin hjælper med at sætte rammerne for analysen i forhold til, hvad du gerne vil opnå med din portefølje efter en periode. Derefter vurderer de din aktuelle investeringsporteføljes allokering af aktiver, diversificering og gebyrstruktur. Denne dybdegående analyse hjælper med at vurdere, hvor din investeringsportefølje eventuelt kan opfylde dine mål, og hvor den muligvis ikke vil være tilstrækkelig.

Kontakt Fisher Investments Norden i dag

Find ud af mere om Fisher Investments Norden eller vores syn på langsigtet investering og optimal allokering af aktiver ved at kontakte os og aftale et møde. Du kan også downloade vores investeringsvejledninge for at finde ud af mere om korrekt fastsættelse af mål, pensionsplanlægning og meget mere.

Investering i de finansielle markeder indebærer risiko for tab, og der er ingen garanti for, at man får den investerede kapital tilbage. Tidligere resultater kan hverken garantere eller give en pålidelig indikation af fremtidige resultater. Værdien af investeringer og indtægter heraf varierer i takt med de finansielle markeder og internationale valutakurser.