Sådan skal du gribe investeringsprocessen an

Det er en udfordring at være en succesrig investor, og der er ikke en enkeltstående opskrift eller rådgivningskilde, der kan garantere succes. Det gør sig gældende, uanset om du er en erfaren investor eller nybegynder, og uanset om du forvalter din egen investeringsplan eller arbejder sammen med en professionel inden for investeringsrådgivning. Uanset hvordan din økonomiske situation er, og uanset om du søger vækst, en pålidelig pensionsplan, skatteeffektivitet eller et andet økonomisk resultat, er der en række problemstillinger, som du sandsynligvis vil møde, når du guider din portefølje frem mod dine investeringsmål.

For at hjælpe dig med at investere har vi udviklet en række investeringstips, der er designet til at uddanne dig i den proces, der er forbundet med at identificere, starte og holde fast i din investeringsplan.

Investeringstip 1: Forstå, hvorfor du investerer

Mange investorer er fra starten ikke i stand til at identificere deres investeringsmål. Men hvis du ikke ved, hvad du ønsker at opnå, og hvorfor du bør investere, vil du være tilbøjelig til at foretage kortsigtede, pludselige handlinger, især på tidspunkter, hvor der er økonomisk, politisk eller markedsmæssig ustabilitet. Under et bear-marked kan investorer f.eks. nemt blive nervøse og forsøge at undgå negativ ustabilitet af frygt for tab uden at forstå, at ethvert bear-marked i historien har været fulgt af et bull-marked, og at det kan være en god idé at holde fast ved sine investeringer på trods af ustabilitet.

Når du søger ekspertrådgivning vedr. din investeringsplan, bør din rådgiver forsøge at hjælpe dig med at finde frem til, hvad det er dine penge og aktiver skal opnå for dig, hvor stor en risiko du er villig til at løbe, hvilke typer aktiver du har, og om der er produkter, fonde eller opsparingskontoer, der passer til din økonomiske planlægning.

Hvis du ikke har en plan, kan det øge dine risici og gøre dig mere afhængig af held for at nå til det sted, hvor du gerne vil hen. I stedet bør du overveje meget nøje, hvad det er, du ønsker at opnå med dine investeringer. Når du har besluttet dette, kan du fastlægge din strategi og starte processen med at bevæge dig frem mod dine mål.

Investeringstip 2: Lad være med at undervurdere tidshorisonten for dine investeringer

Når du udarbejder en plan for at nå dine mål, er det vigtigt at forstå din tidshorisont (dvs. hvor længe dine penge skal række for at nå dine mål). Simpelthen fordi det at løbe tør for penge er den største risiko overhovedet for pensionsinvestorer.

Hvis dine investeringsmål ganske enkelt er at opnå indkomst resten af dit liv, svarer tidshorisonten for dine investeringer måske til varigheden af dit liv. Men husk: generelt har den forventede levealder været stigende inden for det seneste århundrede. Hvis dine mål omfatter at efterlade penge efter din død, er du nødt til at tage ikke kun din levealder men også din ægtefælles og dine børns levealdre eller andre arvingers levealder i betragtning – såsom børn eller børnebørn. Uanset hvad bør dine porteføljeinvesteringer måske sørge for vækst i længere tid end du havde regnet med.

Investeringstip 3: Lad være med at undervurdere effekten af inflation

Desværre vil dine penges købekraft, uanset om det er euro, pund eller dollars, sandsynligvis blive mindre med tiden. Mange centralbanker rundt omkring i verden satser på 2-3 % inflation om året. Hvis det er 3 %, vil en person, der p.t. har brug for indkomst til en værdi af DKK 400.000 til at betale årlige leveomkostninger, have brug for DKK 960.000 om ca. 30 år for at bevare den samme købekraft.

Med tiden reducerer inflation værdien af opsparinger og afkast fra investeringsporteføljer, så afkast er nødt til at overgå inflationen for at øge købekraften. Du skal helst være sikker på, at de reelle forventede afkast (efter inflation) fra din allokering af aktiver overstiger dine forventede pengestrømsbehov. Det er afgørende for at bevare købekraft på langt sigt.

Investeringstip 4: Lad være med at fokusere på små detaljer

Efter vores mening er den største enkeltstående faktor, der påvirker din porteføljes afkast, din allokering af aktiver – typen af aktivklasser i din portefølje – i stedet for de specifikke aktiers, investeringsfondes og andre porteføljeinvesteringers individuelle identiteter. Med andre ord vil det, hvis du ejer aktier eller kontanter, påvirke dine afkast mere drastisk over tid, end hvis du ejer en specifik aktie eller en anden. I praksis betyder det, at du skal sørge for, at din generelle allokering af aktiver stemmer overens med dine finansielle mål – det er absolut afgørende for din succes.

Vi er også af den mening, at dine kategorivalg (f.eks. valg af sektor og land inden for aktier) er vigtigere end valg af individuelle værdipapirer. Det vil f.eks. påvirke dine præstationer mere, hvis du vælger franske forsyningsaktier eller hollandske teknologiaktier, end hvis du ejer en specifik virksomhed eller en anden.

Det er grundlaget for vores 70/20/10-tilgang til allokering af aktiver i porteføljer. Efter vores mening kan 70 % af porteføljeafkast forklares af allokering af aktiver, 20 % af kategoribeslutninger og 10 % af specifikke valg af værdipapirer.

Investeringstip 5: Sørg for at sprede dine investeringer

En af de mest effektive metoder til at minimere risici ved opbygning af en investeringsportefølje er at sprede dine investeringer over mange dele af markedet. Det vedrører ikke kun valget af investeringer på tværs af sektorer, men også spredning over regioner og lande.

Efter vores mening er spredning af investeringer over adskillige lande vigtigt for opnåelsen af dine langsigtede målsætninger. Grunden til dette er, at intet land og ingen region kan overgå andre lande og regioner hele tiden. Hvis du kun investerer i ét geografisk område, går du måske glip af muligheder for afkast andre steder, når de overgår resten af markedet.

Du bør undgå at gøre den fejl kun at investere i aktier, der er tæt på dit hjem, eller som tidligere har præsteret godt. En godt forvaltet og varieret portefølje giver aktieudbytte på tværs af en række markeder og er måske i sidste ende en tilgang med lavere risiko.

Investeringstip 6: Husk dine mål, og vær disciplineret

Mennesker er nogle gange ret følelsesladede, og vi har tendens til at lade vores hjerter kontrollere vores hjerner. Det kan have en uønsket effekt på din evne til at være en succesrig aktieinvestor. Du bør fjerne dine følelser så meget som muligt fra beslutningstagning i forbindelse med din investeringsplan, uanset hvor stor en risiko, du i øjeblikket fornemmer på markedet, uanset om aktierne udsættes for et bull-marked eller en periode med finanskrise og politisk eller økonomisk uro.

Efter vores mening bør du undgå at købe aktier af sentimentale årsager, som for eksempel at du arbejder for en virksomhed eller har en eller anden familiemæssig eller personlig tilknytning. Hvis du fjerner følelserne fra beslutningstagningen, betyder det, at du kan forblive disciplineret, når du oplever ændringer på markedet, og i mange tilfælde lytte til investeringsrådgivningen fra din finansrådgiver for at undgå en potentielt skadelig reaktion på pludselig markedsustabilitet eller uventede prisændringer.

Desuden kan en disciplineret tilgang til din investeringsplan også betyde, at du ikke bliver fristet til at begå den typiske fejl at "jagte opture" – dvs. at jagte aktier, der yder særligt godt på det pågældende tidspunkt. Vi behøver ikke kigge ret langt tilbage for at finde eksempler på faldgruberne i den forbindelse: it-aktierne sidst i 1990'erne og i nyere tid Bitcoin- og kryptovaluta-boomet.

Køb og salg af aktier og valg af investeringskontoer bør handle om at finde frem til en strategi, der stemmer overens med dine mål. Og husk: bare fordi prisen på specifikke værdipapirer er steget eller faldet, betyder det ikke, at den fortsætter med at stige eller falde.

Fisher Investments Norden – pålidelig investerings- og porteføljerådgivning

Der er mange vigtige faktorer, man skal huske, før man investerer penge i fonde, opsparingskonti, obligationer med fast rente og andre tilgængelige investeringsmuligheder. Det kan ofte være i investorers bedste interesse at søge professionel investeringsrådgivning for at hjælpe dem gennem processen med at identificere mål og tidshorisont for investeringer, og for at udvikle en porteføljestrategi. En erfaren investeringsrådgiver kan hjælpe dig med at forblive disciplineret under hele processen på langt sigt og kan tilbyde rådgivning om en investering, der passer til dine specifikke behov.

Kontakt Fisher Investments Norden i dag for at finde ud af mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med globalt fokuseret investeringsrådgivning. Vores organisation fungerer som investeringsforvalter og rådgiver. Vi arbejder på at frembringe forhold mellem kunde og rådgiver, der byder på gensidige fordele og indbyrdes balance.

Investering i aktiemarkedet involverer risiko for tab og der er ingen garanti for, at man får hele den investerede kapital tilbage hverken helt eller delvist. Tidligere resultater er ikke en indikation af fremtidige resultater. Værdien af dine investeringer og indkomsten af dem svinger i takt med de internationale aktiemarkeder og de internationale valutaudsving.