Fisher Investments Nordens fire vigtigste punkter for, hvordan der investeres i markedet


I en ideel investeringsverden ville investorer opnå positive afkast uden nogensinde at skulle overveje mulige risici. Men sådan har investering aldrig været, og det bliver det heller aldrig. Risiko og afkast går hånd i hånd og for at få det sidste, må man acceptere det første. Der vil altid foregå en eller anden form for afvejning i forbindelse med investeringer. Sandheden er, at risiko er en naturlig del af selv den mest robuste investeringsstrategi, og hvordan du og din investeringsrådgiver udarbejder din personlige investeringsstrategi, afhænger i stor udstrækning af dine langsigtede økonomiske mål.

Selvom der ikke er nogen garanteret formel for, hvordan man skal investere, er der nogle vigtige overvejelser, der påvirker din succes i sidste ende. En af dem er at afgøre allokeringen af dine aktiver – din porteføljes blanding af aktier, obligationer, kontanter og andre værdipapirer. Den beslutning hjælper dig med at finde frem til, hvor store risici og afkast der er nødvendige for at optimere dine chancer for at opnå dine langsigtede investeringsmål. I denne artikel beskriver vi fire vigtige emner, som du bør overveje, når du udarbejder din personlige investeringsstrategi.

Investeringsstrategiens fire overvejelser

Før du vælger og udvikler din allokering af aktiver, bør du først identificere dine mål og overveje den forventede tidshorisont for din investering – hos Fisher Investments Norden definerer vi det som den tid, din portefølje skal vare. Først når du har gjort dette, kan du begynde at tage fat på spørgsmålet om, hvordan du skal investere og opnå det afkast, der er nødvendigt for at nå dine mål.

Hos Fisher Investments Norden er vi af den mening, at du altid bør overveje følgende emner, når du lægger dig fast på en langsigtet investeringsstrategi.

1. Dine investeringsmål

Før du afgør, hvordan du vil investere, bør du forstå, hvorfor du investerer. Nogle tror, at deres eneste mål er at beskytte deres eksisterende formue, men det mål er ofte en lidt vildledt opfattelse. Investorer med det mål glemmer nogle gange at tage hensyn til inflation, uventede behov for indtjening eller en potentielt længere tidshorisont end planlagt. Afhængigt af din individuelle situation kan det være ufornuftigt at sætte hele din opsparing i opsparingskonti med lavt afkast, fordi afkastet måske ikke er nok til at opveje inflation eller uventede fremtidige omkostninger.

Andres primære investeringsmål kan være at øge deres formue så meget som muligt og øge deres muligheder. Disse investorer vil måske også fastlægge mål, der overstiger deres egne pengebehov – for eksempel for at sørge for en yngre ægtefælle, skabe en arv til familien eller for at oprette en forvaltningsformue eller give til velgørenhed.

Endelig er der nogle få, hvis investeringsplanlægning er rettet mod at skulle bruge alle pengene inden for deres egen levetid. Men det kan være et farligt mål, hvis det ikke gøres korrekt. Investorer med dette mål skal sørge for, at deres planlægning dækker uventede omkostninger og en tilstrækkeligt lang tidshorisont. Ellers risikerer de at tømme deres investeringskonto tidligere end planlagt.

Når du vil udarbejde en vellykket investeringsstrategi, skal du først fastlægge dine langsigtede investeringsmål. Men det er vigtigt at huske på, at dine mål måske ikke altid er statiske. Det kan måske være nødvendigt at justere dine mål eller din livsstil i henhold til specifikke økonomiske begrænsninger eller udviklinger i dit liv. Hvis du for eksempel oplever helbredsproblemer, kan dine løbende omkostninger stige, og du vil måske være nødt til at hæve flere penge fremover. For at forberede sig på disse potentielle uventede omkostninger kan det være tilrådeligt at planlægge større vækst. Hvis dine mål ændrer sig på grund af uforudsete omstændigheder, vil det måske også være nødvendigt at ændre din investeringsstrategi, afhængigt af din situation.

2. Tidshorisonten for din investering

Kort sagt definerer vi hos Fisher Investments Norden tidshorisonten for din investering som den tid, din investeringsportefølje skal vare. For par er denne tidsperiode ofte relateret til begge ægtefællers potentielle levetider eller andre arvingers levetider, f.eks. børn og børnebørn. Hvis du har et nogenlunde estimat for, hvor længe din portefølje skal sørge for indkomst, og hvor stor indkomsten skal være, hjælper det dig med at finde ud af, hvordan du skal investere, baseret på hvor meget din portefølje skal vokse for at opfylde dine mål.

Men hvis tidshorisonten for din investering omfatter din potentielle levetid, bør du huske på, at du måske lever meget længere end forventet. Alle, der er i live i dag, hører til en generation, der med rimelighed kan forvente at leve længere end deres forældre eller bedsteforældre gjorde. En potentiel fordel ved dette er, at du måske har længere tid til at nå dine mål. Til gengæld får du måske også brug for, at dine aktiver varer længere.

Lad være med at undervurdere tidshorisonten for dine investeringer. En af de største risici, en investor står over for, er at løbe tør for penge eller ikke nå sine mål. Fisher Investments Norden anbefaler, at du stiller følgende spørgsmål for at sikre dig mod denne mulighed:

  1. Hvor længe har du planer om at arbejde?
  2. Hvor længe skal din portefølje vare?
  3. Hvor længe har du behov for indkomst fra din portefølje?
  4. Hvordan kommer udbetalinger til at påvirke din portefølje?
  5. Hvordan kommer inflation til at påvirke din portefølje?

Svarene på de spørgsmål er vigtige og hjælper dig med at fastlægge dine prioriteter ved planlægningen af din optimale langsigtede investeringsstrategi.

3. Risiko og ustabilitet

Risiko er en naturlig del af investering på tværs af alle aktivklasser – lige fra aktiemarkedet til almindelige opsparingskonti. Når nogle mennesker taler om risikoen forbundet med investering, taler de om kortsigtet negativ ustabilitet. Men denne ustabilitet er langt fra den eneste type investeringsrisiko. En af de vigtigste risici, du bør tage i betragtning, er muligheden for, at du ikke når dine langsigtede mål.

Midlertidige fald i din kontos værdi kan være vanskelige at klare sig igennem, men den kortsigtede ustabilitet kan være nødvendig for at opnå den vækst, der er nødvendig for at nå dine langsigtede mål. Hvis du afviger fra din investeringsstrategi på tidspunkter, hvor der er øget ustabilitet, kan det påvirke din chance for at nå dine mål.

Ofte er det bedst at forblive disciplineret og holde fast ved din langsigtede investeringsstrategi og allokering af aktiver i stedet for at tage følelsesladede eller angstbaserede beslutninger og investere i aktiver, der ikke stemmer overens med dine mål.

4. Allokering af aktiver

De tre investeringsovervejelser, vi lige har diskuteret – mål, tidshorisont og risiko – er alle vigtige forudsætninger for en afgørende beslutning for din investeringsstrategi: din porteføljes allokering af aktiver.

Hvis du har brug for stor vækst for at nå dine mål, er du muligvis nødt til at acceptere større kortsigtet ustabilitet ved at eje aktier for at opnå deres langsigtede afkast. Hvis du ikke har brug for så meget vækst, kan du måske overveje værdipapirer med mindre kortsigtet ustabilitet og lavere langsigtet vækstpotentiale, såsom obligationer. Men obligationer indebærer måske ikke så lav en risiko, som du forestiller dig.

Den optimale allokering af aktiver bør være en, der giver dig den største chance for at nå dine langsigtede investeringsmål. I sidste ende kan det, som du beslutter er sikker allokering af aktiver, afhænge af den påkrævede vækst for at nå dine langsigtede mål og din forståelse af risici. Hvis du har spørgsmål til, hvor du skal starte, kan Fisher Investments Norden måske hjælpe dig.

Tal med os om dine investeringer i dag

Der er mange faktorer, man bør tage i betragtning, når man planlægger, hvordan man bør investere, og der er mange investeringsstrategier at vælge imellem. Fisher Investments Norden kan hjælpe dig med at fastlægge dine langsigtede investeringsmål og starte planlægningsprocessen for dine investeringer. For flere oplysninger, download en af vores informative investeringsvejledninge eller kontakt os i dag for at aftale et møde.

Investering i de finansielle markeder indebærer risiko for tab, og der er ingen garanti for, at man får den investerede kapital tilbage. Tidligere resultater kan hverken garantere eller give en pålidelig indikation af fremtidige resultater. Værdien af investeringer og indtægter heraf varierer i takt med de finansielle markeder og internationale valutakurser.