Sådan fungerer et bull-marked


Når man taler om finansmarkederne, vil man som investor eller rådgiver støde på branchetypiske fagtermer. Fagfolk fra den finansielle verden og finansmedierne bruger jævnligt udtryk som bull- og bear-marked samt risiko til at beskrive de fremherskende markedsforhold og stemningen. Men hvad er bull- og bear-markeder? Formålet med denne artikel er at skabe klarhed over et af fagudtrykkene: bull-marked.

Kendetegnene ved et bull-marked

Bull-markeder er perioder på ofte flere år, hvor aktiekurserne generelt er i fremgang. På et bull-marked er aktiemarkedsindekserne og aktievurderingerne præget af en positiv udvikling. Modsat defineres bear-markeder som perioder på ofte mellem et halvt år og to år, hvor nogle grundlæggende faktorer får aktiekurserne til at falde med omkring 20 % eller derover. Der kan være forskel på definitionerne i branchen, men den generelle opfattelse er, at bull-markeder er i vækst, og at bear-markeder er præget af nedgang.

Det er imidlertid vigtigt at forstå, at bull-markeder ikke stiger i en lige linje. Aktier rammes normalt løbende af små stigninger og fald, der ofte skyldes overdreven frygt hos investorerne. Disse fald på et bull-marked kaldes korrektioner. Korrektioner kan komme pludseligt og kendetegnes ved korte, stemningsudløste dyk på 10-20 %. Da de normalt er udløst af frygt, kan de forekomme på ethvert tidspunkt med eller uden en egentlig årsag, og de er normalt kraftige med hurtige kursfald. Når de er overstået, kan aktiekurserne hurtigt ramme den positive tendens igen, hvorfor det ikke har noget formål at forsøge at regne ud, hvornår de kommer. 

Efterhånden som et bull-marked modnes, bliver stemningen blandt investorerne mere optimistisk. Det er ofte svært at måle stemningen hos en stor gruppe investorer, men nogle af de faktorer, vi holder øje med, er børsnoteringsaktiviteten (private virksomheder, der går på børsen for at skaffe kapital), virksomhedernes indtjening eller overskud og pengestrømmene til og fra investeringsforeningerne (investorer, der hhv. skyder penge i og trækker penge ud af investeringsforeninger). Eksempelvis kan pengestrømmen til investeringsforeningerne bidrage til at vise stemningen blandt investorerne, fordi investorerne føler sig mere sikre ved at skyde penge i markedet, når markedet stiger og optimismen øges, og dermed øges pengestrømmen til investeringsforeningerne ofte. Efter en kursnedgang kan investorerne modsat frygte tab, og derfor sælger de måske deres investeringsbeviser og andre værdipapirer. De pessimistiske fremtidsudsigter gør ofte, at investorerne ikke får del i det tidlige afkast på et bull-marked, hvilket kan gøre det sværere for dem at nå deres økonomiske mål på langt sigt.

Betydningen af stemningen blandt investorerne

Når man ser på diagrammer over tidligere perioder, ser det ofte ud til at være en let beslutning at blive i markedet på et bull-marked hele vejen fra bund til top. Investorerne er ikke altid opmærksomme på, at stemningen blandt investorerne ofte er kendetegnet ved at være ulogisk og i modsatrettet. John Templeton er en kendt amerikansk investor, fondsforvalter og filantrop, og han har beskrevet forholdet mellem stemningen blandt investorerne og aktiemarkedets cyklusser på følgende måde: "Bull-markeder skabes under pessimisme, vokser sig større under skepsis, modnes under optimisme og dør i eufori".

Figur 1: Markedsstemningens livscyklus

Fig1-BullMarkets

Ovenstående er en illustration af en pointe og afspejler ikke de faktiske afkast eller markedets udvikling.

Investorerne er ofte mest pessimistiske i bunden eller tæt på bunden af et bear-marked. Når markedet har gennemgået en vedvarende negativ tendens, har investorerne ofte overdrevent negative forventninger – et tegn på pessimisme. Når kurserne begynder at stige mere konsekvent, spreder der sig skepsis, og investorerne er tilbageholdende med at investere igen. Trods den udbredte skepsis fortsætter virksomhederne med at overgå de overdrevent negative forventninger, og flere investorer bevæger sig ud på markedet, mens kurserne stiger, og det skaber optimisme. I fasen med optimisme stiger aktiekurserne støt, og investorerne får højere forventninger til virksomhedernes generelle indtjening og begynder at blive bange for at gå glip af fremtidige afkastmuligheder.

Den sidste fase i Templetons cyklus er eufori. Når investorerne smider alle hæmninger og er på udkig efter den næste populære investering, kan euforien få dem til at se bort fra grundlæggende økonomiske problemer og kun finde argumenter for, at markedet skulle fortsætte med at stige. Følelser og farvede briller er ofte det, der fælder investorerne. Investeringerne er ikke baseret på intuition, og derfor sælger investorerne ofte deres aktier, når de burde beholde dem eller købe. Hvis man træffer investeringsbeslutninger på de forkerte tidspunkter på baggrund af følelser, kan det sætte muligheden for at nå sine langsigtede investeringsmål på spil.

Bull over for bear: Hvornår er der grund til optimisme?

Hvis man vurderer, at der kommer et bull-marked, betyder det en tro på, at markedet stiger i nærmeste fremtid. Historien har vist, at bull-markeder varer længere og i gennemsnit giver højere afkast, end tilfældet er med tabene på et bear-marked. Siden 1949 har bull-markederne varet fra 26 måneder og helt op til 113 måneder målt på S&P-indekset.[i] Siden 1946 har der været registreret 11 bear-markeder på S&P-indekset med en gennemsnitlig tilbagegang på 34 % og en gennemsnitlig varighed på 16 måneder.[ii] I samme periode har bull-markederne på S&P-indekset – uden indregning af det igangværende bull-marked – haft en gennemsnitlig varighed på næsten fem år med en stigning på 149 % målt på S&P 500-indekset.[iii]

På bear-markeder sælger de investorer, der lader følelserne råde, typisk deres investeringer, når markedet er tæt på bunden. Som følge af de tab, de har måttet indkassere, kan investorerne derefter være tilbageholdende med at investere, når markedet vender. De vil have større sikkerhed for, at skiftet ikke bare er et midlertidigt udsving. Mens de står på sidelinjen, går de glip af den ofte kraftige stigning i begyndelsen af et bull-marked. Denne fejl kan være ekstra dyr, fordi investorerne ofte holder ud i store dele af en nedgangsperiode, men går glip af det første retningsskifte, der ville kunne bidrage til at indhente noget af tabet. Følgen er en yderligere forringelse af det langsigtede afkast. Hvis man ikke får del i det første opsving, kan det sætte en yderligere tilbage og faktisk også forhindre, at man når sine langsigtede økonomiske mål. Det er yderligere en årsag til, at det i det lange løb kan være dyrt at lade følelserne bestemme, når der er ændringer i markedsudviklingen.

Der er mange forskellige risici forbundet med investeringer. En af de meste oversete er risikoen for, at man ikke får den langsigtede vækst, der er nødvendig for at nå de langsigtede mål. Hvis man går glip af det første opsving, kan det blive dyrt, og mange investorer tager ikke højde for dette minus. Det kan i alvorlig grad øge risikoen for, at man ikke får den vækst, der skal til for at nå de økonomiske mål på langt sigt.

Vi tilbyder hjælp

Fisher Investments Norden og Fisher Investments Europe overlader porteføljestyringen til det amerikanske moderselskab Fisher Investments. Fisher Investments hjælper med at navigere på kapitalmarkederne og besvarer løbende kundernes spørgsmål. Du kan få mere at vide ved at downloade en af vores investeringsvejledninger eller tale med en af vores erfarne fagfolk i dag.

i Kilde: Global Financial Data, pr. 5.2.2018, S&P 500-indeksets kursniveau fra 29.5.1946 til 30.12.2013. FactSet, pr. 5.2.2018, S&P 500-indeksets kursniveau fra 1.1.2014 til 2.2.2018. Vedrørende "varighed" svarer en måned til 30,5 dage. Afkast angives i USD ekskl. udbytte. Valutakursudsving mellem USD og DKK kan betyde større eller mindre investeringsafkast.

ii Kilde: Global Financial Data, pr. 5.2.2018, S&P 500-indeksets kursniveau fra 29.5.1946 til 30.12.2013. FactSet, pr. 5.2.2018, S&P 500-indeksets kursniveau fra 1.1.2014 til 2.2.2018. Vedrørende "varighed" svarer en måned til 30,5 dage. Afkast angives i USD ekskl. udbytte. Valutakursudsving mellem USD og DKK kan betyde større eller mindre investeringsafkast. Et bear-marked defineres her som et marked med et fald på 20 % eller derover.

iii Kilde: Global Financial Data, pr. 5.2.2018, S&P 500-indeksets kursniveau fra 29.5.1946 til 30.12.2013. FactSet, pr. 5.2.2018, S&P 500-indeksets kursniveau fra 1.1.2014 til 2.2.2018. Vedrørende "varighed" svarer en måned til 30,5 dage. Afkast angives i USD ekskl. udbytte. Valutakursudsving mellem USD og DKK kan betyde større eller mindre investeringsafkast.



 
 
 

Investering i de finansielle markeder indebærer risiko for tab, og der er ingen garanti for, at man får den investerede kapital tilbage. Tidligere resultater kan hverken garantere eller give en pålidelig indikation af fremtidige resultater. Værdien af investeringer og indtægter heraf varierer i takt med de finansielle markeder og internationale valutakurser.