Skal man investere i aktier eller obligationer?


Et spørgsmål, vi ofte bliver stillet i forbindelse med pensionsinvestering er, hvordan aktivfordelingen i porteføljen skal være. Spørgsmålet drejer sig især om, hvorvidt man skal investere i aktier eller i obligationer. Hvad er mest sikkert? Hvad er mest risikofyldt? Hvad giver den bedste mulighed for, at man kan opfylde sine mål, så man undgår at løbe tør for penge i alderdommen?

Det er vigtigt at undersøge, hvad investorer mener, når de bruger ord som “risikofyldt” og “sikkert”. Visse investorer mener for eksempel, at investering i aktier er risikofyldt og investering i obligationer er sikkert alene baseret på mængden af volatilitet forbundet med de to investeringsformer.

Men disse investorer overser muligvis risikoen for at få en lavere samlet porteføljevækst, der gør det vanskeligere for dem at opfylde deres langsigtede mål og likviditetsbehov. En vurdering af de forskellige aspekter af relativ sikkerhed og risikograd vil muligvis give den konklusion, at – afhængigt af dine mål – en større mængde aktier i større udstrækning vil gøre det muligt for dig at nå dine investeringsmål.

For stor vægt af obligationer i porteføljen kan rent faktisk udgøre en meget mere risikabel strategi, hvis man ønsker vækst i porteføljen for at kunne opretholde sin livsstil som pensionist. Desuden betyder lavere samlet vækst, at man er nødsaget til at justere sin livsstil for at undgå at løbe tør for penge. I en sådan situation kan man eventuelt vælge at investere mere i aktier for at kunne opfylde sine fremtidige økonomiske behov.

Aktivfordelingen bør afspejle investeringsmålene

Efter vores mening er den vigtigste faktor for investeringssucces aktivfordelingen. Det vil sige sammensætningen af aktier, obligationer, kontanter og andre aktivklasser i porteføljen.

Ikke alle investorer har nødvendigvis den samme aktivfordeling. For de valg, man træffer som investor, skal nemlig afspejle de langsigtede mål, man har for sin pensionisttilværelse. Det er derfor vigtigt først at definere sine mål, inden man begynder at træffe beslutning om aktivfordeling og hvilken investeringsform, der egner sig bedst til den konkrete situation. Efter vores vurdering falder mange menneskers investeringsmål inden for en af følgende brede kategorier eller en blanding af dem:

  • At bruge sine udbetalinger til at understøtte eller forbedre sin livsstil under pensioneringen.
  • At øge sin formue for at kunne efterlade en arv, for eksempel til sin ægtefælle, sine børn, børnebørn eller til en velgørende organisation.
  • At pleje sit helbred, hvilket ofte er et misforstået mål, som kun få investorer efter vores opfattelse har.

Når man skal træffe beslutning om sin aktivfordeling, er et vigtigt led i processen at definere målene for sin pensionisttilværelse. Afhængig af de mål man har, vil der være behov for forskellige former for investering eller forskellige aktivfordelinger for, at man kan nå sine definerede mål.

Tidshorisont og aktivfordeling

Efter vores opfattelse kan visse finansielle rådgivere og virksomheder muligvis lægge for stor vægt på nogle faktorer som for eksempel investorens alder eller oplyste risikovillighed i forbindelse med fastlæggelsen af investeringshorisonten og aktivfordelingen. For med en sådan tilgang er der risiko for, at der ikke i tilstrækkelig grad tages højde for en kundes specifikke behov, mål eller omstændigheder.

For sandheden er, at der ikke findes ét korrekt svar eller én perfekt generel retningslinje for, hvor stor fordelingen skal være på henholdsvis aktier og obligationer – den fordeling, der egner sig til dig, afhænger af faktorer såsom personlige investeringsmål og investeringshorisonten. Din investeringshorisont er generelt den, vi definerer som den periode, du har behov for, at dine investeringer skal række. Det kan være din forventede levetid, din ægtefælles forventede levetid, dine arvingers forventede levetid eller den tid, du ønsker, at din arv skal kunne “overleve” efter din død.

Jo længere investeringshorisonten er, jo større er sandsynligheden for, at aktier er den bedste investeringsmulighed for dig – især hvis du ønsker vækst i din portefølje. Når du overvejer, hvor lang din investeringshorisont skal være, skal du huske, at vores levetid bliver længere over tid. For du lever måske længere, end du forventer – medicinske og teknologiske fremskridt har nemlig skabt radikale ændringer inden for sundhed og aldring. Du skal derfor overveje, om dine investeringer er fordelt på den rigtige måde, så du har tilstrækkeligt med indtægter i hele alderdommen. 

Inflation og aktivfordeling

Når inflationen stiger, reduceres købekraften over tid. Det er derfor en vigtig faktor, investorer bør tage højde for, når de tager stilling til deres investeringsfordeling.

Investering i instrumenter med lavere afkast som for eksempel obligationer eller en stor opsparingsandel i kontanter er muligvis ikke en strategi, der vil egne sig til at øge væksten af dine pensionsindtægter i tilstrækkeligt omfang. Sådanne forsigtige strategier kan faktisk i sidste ende resultere i den største risiko af alle – nemlig at løbe tør for penge i alderdommen. Lavere volatilitet reducerer ikke nødvendigvis risikoen for, at den samlede vækst i porteføljen mindskes.

Investering i aktier kan derfor være den bedste måde, hvorpå man kan opnå vækst på længere sigt og dermed sikre sig pensionsindtægter i alderdommen. For ikke alene kan sådan vækst bidrage til at modvirke effekten af inflation. Den kan muligvis også afbøde andre udfordringer, som du måske møder som pensionist – for eksempel en længere investeringshorisont end ventet eller et uventet likviditetsbehov.

Det er langt fra risikofrit at investere i obligationer. Kursen kan nemlig svinge over tid, og de kan miste deres værdi og ikke kun i teoretisk forstand. De er desuden udsat for inflationens udhulende effekt. Og hvis der for eksempel er perioder med vedvarende inflation, kan renten stige, og det kan medføre et proportionalt fald i kursen og værdien af dine obligationer.

Hvis man har en del af eller hele sin pensionsopsparing i kontanter, kan man også risikere, at der ikke vil være tilstrækkelig vækst i porteføljen til, at det kan opfylde ens langsigtede likviditetsbehov. Selvom kontantopsparing kan forekomme at være et sikkert valg ud fra et volatilitetsperspektiv, kan inflation udhule købekraften over tid. Hvis inflationen fortsætter, får man brug for betydeligt flere penge for blot at kunne opretholde den samme købekraft.

Hvis man starter med at investere tidligt i livet og har en tilstrækkelig lang investeringshorisont, så kan eksponering mod aktier være det rette valg, hvis man ønsker vækst i sin portefølje.

Sådan genereres pensionsindtægter og likviditet

Når man lægger et budget for sine pensionsindtægter, skal man tage højde for sit forventede forbrug som pensionist, dvs. både planlagte udgifter (leveomkostninger, gæld, skat, osv.) og uventede udgifter (ikke-planlagte rejser, familie-omkostninger osv.).

Har man allerede taget højde for investeringshorisonten, effekten af inflation og har man en aktivfordeling, der på bedst tænkelige måde opfylder ens behov, skal man stadig definere, hvordan man genererer indtægter og likviditet i alderdommen.

Det kan være, at du har en række forskellige pensions- eller investerings-/opsparingskonti, som du forventer at få indtægter eller likviditet fra. Overvej nøje, hvordan disse opsparede midler kan bidrage til at dække de udgifter, du måtte have som pensionist.

Rentebetalinger, aktieudbytte og kontanter kan være indtægtskilder i alderdommen. En indtægtskilde, man måske overser, er muligheden for at sælge aktier. Det er en god mulighed, hvis man har behov for likviditet. Fisher Investments tænker her på salg af særligt udvalgte aktier, som man kan kalde en slags “hjemmedyrket” udbytte. Denne fleksibilitet giver mange fordele. Du kan opretholde din investering på en måde, så du stadig opfylder dine langsigtede pensionsmål, og samtidig sælge værdipapirer for at få kontanter fra porteføljen, når behovet opstår. Det kan også give en større skattemæssig fleksibilitet at skaffe sig likviditet fra sine investeringer. *

Kontakt Fisher Investments Norden i dag

I sidste ende afhænger svaret på spørgsmålet om, hvorvidt det er bedre at investere i aktier end i obligationer, af den enkelte investor og dennes omstændigheder.

Fisher Investments Norden ønsker at hjælpe investorer med at vurdere deres investeringsporteføljer og deres investeringsvalg og -strategier, så de har mulighed for at nå deres langsigtede økonomiske mål.

Når Fisher Investments Norden har udarbejdet sin indledende investeringsstrategi, kan selskabet sætte investorerne i forbindelse med vores porteføljeforvaltningsafdeling hos vores moderselskab i USA, Fisher Investments. Kontakt os i dag, og tal med en af vores erfarne medarbejdere for at få flere oplysninger.

* Indholdet af dette dokument skal ikke opfattes som skatterådgivning. Kontakt venligst din skatterådgiver.

Investering i de finansielle markeder indebærer risiko for tab, og der er ingen garanti for, at den investerede kapital betales tilbage hverken helt eller delvist. Tidligere resultater er ingen garanti for og giver ingen pålidelig indikation om fremtidige resultater. Værdien af investeringer og afkastet af dem svinger i takt med udviklingen på de finansielle markeder og i de internationale valutakurser.