Fisher Investments Norden forklarer fordele og ulemper ved passiv investering og fremhæver nogle forhold, der er vigtige at overveje, før man vælger denne investeringsstrategi.
Blandt investorer hersker der ofte tvivl om, hvad passiv investering egentlig er. En af de mest almindelige misforståelser er, at man tror, at passiv betyder, at man ikke træffer aktive investeringsbeslutninger. En anden misforståelse er, at passiv investering er en let investeringsform for investorerne. Passiv investering har imidlertid flere facetter og er sværere at udføre, end nogle investorer tror.
Før vi begynder at se nærmere på fordele og ulemper ved passiv investering, er det på sin plads at foretage en klar afgrænsning af begrebet. Til det formål vil vi først se på en investeringsstil, der opfattes som det modsatte – en aktiv porteføljeforvaltning.
Hvis man investerer med en aktiv strategi, køber eller sælger porteføljeforvalterne værdipapirer med det formål at slå et udvalgt indeks, som man sammenligner sig med – kaldet et benchmark. Modsat er passiv forvaltning en strategi, som typisk går ud på, at investorerne prøver at lægge deres investeringer så tæt som muligt på et udvalgt indeks.
Som det også fremgår nedenfor, er definitionerne selvfølgelig ikke altid skarpt afgrænsede. Eksempelvis er det at vælge en passiv strategi eller beslutte at følge et bestemt indeks i sig selv aktive beslutninger. Der er også en lang række andre beslutninger, der skal tages, hvis man vælger at investere passivt: Skal man lægge sig op ad aktier eller obligationer? Skal man vælge et benchmarkindeks, der dækker ens eget land, eller skal man vælge et globalt indeks? Hvilke ændringer skal man foretage i sine investeringer, hvis målene ændrer sig med tiden?
En passiv investeringsstrategi begynder altid med mindst ét aktivt valg. Dette valg skal overvejes nøje, og højst sandsynligt er det en fordel at få professionel rådgivning.
Hypotesen er meget enkel: Det er svært at slå et bestemt indeks, og derfor er det bedre at investere passivt i markedet og vente. Ofte forsøger investorerne at gøre det ved at vælge en afdeling eller flere produkter i en investeringsforening. Set over længere tid giver de langsigtede investeringer stort set det samme afkast som det valgte indeks, og forhåbningen er, at det er bedre, end hvis man havde valgt en aktiv investeringsstrategi. Der er nemlig større sandsynlighed for, at investorer, der vælger en aktiv strategi, træffer flere dårlige beslutninger end gode og derfor klarer sig betydeligt dårligere end deres benchmarkindeks. Passive investeringsprodukter kan altså være billigere end aktiv formueforvaltning, og de besparelser kan godt løbe op.
Selv om vi ser bort fra det faktum, at det at vælge et indeks, som man vil følge, er en aktiv beslutning, er det efter vores opfattelse kun få, der er passive længe nok. Dermed høster de ikke de skitserede fordele og oplever ikke, at deres "fingrene væk"-investeringsstrategi giver det forventede afkast.
Hvorfor er det så svært at holde fast ved en passiv strategi? Som det første skal nævnes, at det normalt er let at købe og sælge passive investeringer. Selv om likviditeten er en fordel under de rigtige omstændigheder, kan det blive den enkelte investors ulykke, og der kan være en fristelse til at handle aktivt med sine investeringer på en måde, der ikke er hensigtsmæssig ved en overvejende passiv investeringsstrategi.
Uanset hvor fast besluttet en langsigtet investor fra begyndelsen er på at holde fast ved en passiv investeringsstrategi, er det svært at undgå at sælge ud på et faldende marked – en fremgangsmåde, der kan betyde, at man går glip af stigningen på det efterfølgende bull-marked. Tilsvarende kan det være svært for investorerne ikke at blive tiltrukket af begejstringen for en ombejlet sektor – f.eks. teknologiaktier i 1990'erne. Det er let at blive fanget af tilsyneladende tegn på vækst. Vi kan eksempelvis forestille os en investor, der ser sig selv som passiv, men ændrer sit benchmark fra et bredt, globalt indeks til et indeks, der dækker en bestemt populær branche. Tingene kan ændre sig meget hurtigt, og hvis den pågældende populære branche går ned, er der risiko for at opleve større udsving end med et bredere indeks. På længere sigt kan det øge risikoen for, at man ikke når de opstillede investeringsmål.
Passive investorer kan altså ende med at træffe aktive beslutninger ved at ændre deres benchmark og forsøge at forudsige markedet. Hvis man så rammer forkert, kan det betyde, at porteføljen komme til at halte langt efter markedet. Det ville ikke være noget stort problem, hvis passive investorer rent faktisk formåede at forblive passive, men problemet er, at investorerne er mennesker, der ofte handler på baggrund af følelser.
Hvis man skal modstå denne fristelse, skal man kunne sætte sig ud over almenmenneskelige psykologiske faktorer. Hvis man vil undgå beslutninger baseret på følelser ved overdreven begejstring eller udsving, ser vi det som den bedste løsning at få hjælp fra en erfaren investeringsekspert, der kan hjælpe gennem støjen og bidrage til at fastholde kursen på tidspunkter, hvor man er fristet til at handle kortsigtet. Desværre er selv det ikke altid så let, som det ser ud.
Det er let at komme til at tro, at man ikke er som de andre investorer, og at man godt kan holde fast i den passive strategi, man oprindeligt har valgt, selv om andre ikke gør det. Virkeligheden er bare, at alle har det på den måde. Den amerikanske virksomhed DALBAR Inc. udfører markedsundersøgelser, og i virksomhedens årlige rapport The Quantitative Analysis of Investor Behavior (QAIB) sammenlignes afkastet på aktie- og obligationsmarkedet med afkastet for den gennemsnitlige amerikanske investor i investeringsforeninger set over de seneste 25 år. Undersøgelsen blev foretaget blandt amerikanske investorer, men vi tror, at den menneskelige adfærd, der påvises, er den samme i alle lande og blandt forskellige typer investorer. I rapporten, der dækker perioden frem til 31. december 2017, fremhæves følgende:
"Dataene viser, at den gennemsnitlige investor i investeringsforeninger ikke er blevet i markedet længe nok til, at den langsigtede strategi er ført ud i livet. Faktisk har investoren typisk kun været i markedet i en del af markedscyklussen."
Og hvad er så den vigtigste årsag til det? Ifølge (QAIB) er det psykologiske faktorer, der udløser aktivitet på de forkerte tidspunkter. Uanset om det er modvilje mod at acceptere tab eller misforstået optimisme, er menneskets følelsesbetonede natur ikke et godt udgangspunkt for naturlig investering eller prioritering af langsigtede investeringer.
Fisher Investments Norden kan udføre en komplet gennemgang af din portefølje og derefter give dig investeringsrådgivning. Vi kigger blandt andet på spørgsmålet om, hvorvidt dine investeringsbeslutninger og fordelingen af aktiver stemmer overens med dine langsigtede mål og fremtidige behov for indtægt og forbrug, og om der er overlap mellem de underliggende aktiver i porteføljen. Vi kan udføre en teknisk analyse af din handelsstrategi og lægge en overordnet investeringsplan, der er skræddersyet til dine mål.
Kontakt os i dag for at høre nærmere.