Sådan bliver investorer narret af bear-markeder

Bear-markeder kan medføre tab, men en overreaktion kan være lige så skadelig. Fisher Investments Norden ser på, hvordan tålmodighed kan hjælpe investorer med at afbøde tab i tilfælde af et bear-marked.

Bear-markeder kan gøre ondt følelsesmæssigt – meget ondt. Ken Fisher, Executive Chairman og Co-Chief Investment Officer for Fisher Investments Europe, kalder of aktiemarkedet for ”The Great Humiliator” (den store ydmyger). Og der er ikke noget ”den store ydmyger” elsker mere end at skræmme en masse mennesker, så de mister en masse penge, så længe som muligt – før kurserne stiger (eller falder). Efter vores mening er et bear-marked ”den store ydmyger” i den mest dødsensfarlige form.

“Den store ydmyger” fratager investorer muligheden for at opnå markedsafkast på alle mulige måder. For det første kan din portefølje blive reduceret betydeligt under et bear-marked på grund af store urealiserede tab. Følelser som ydmygelse, angst og lidelse kan forekomme. Desuden ved ”den store ydmyger”, at folk hader markedstab i højere grad, end de elsker gevinster – et princip, der kaldes "myopisk tabsaversion". Derfor er bear-markeder så smertefulde, at de kan få investorer til at arbejde imod deres egen strategi og handle på en måde, der i sidste ende skader dem – tit meget mere på langt sigt, end hvis de ikke havde foretaget sig noget overhovedet. Det kan f.eks. være at sælge på det absolutte lavpunkt. Alt for mange investorer, der arbejder på egen hånd, gør dette til stor skade for dem selv – ofte fordi de "venter på klarhed", eller fordi de pludselig beslutter, at de ikke har tilstrækkelig stor risikotolerance til at klare den store volatilitet i aktiemarkedet og derfor ændrer deres langsigtede strategi til investering i kontanter og obligationer, lige tids nok til at gå glip af aktiemarkedets kæmpe tilbagespring fra lavpunktet.

En anden variation: Nogle investorer siger, at de vil fortsætte med at investere i aktier, indtil de når breakeven, eller indtil de rammer en eller anden vilkårlig milepæl, og så vil de ændre deres strategi til investering i kontanter og obligationer, fordi "obligationer er mere sikre". Men hvis de tror, at aktier er det rette aktiv til at opnå den vækst, de har brug for til at komme tilbage til porteføljens højdepunkt (eller en vilkårlig milepæl) på kort sigt, hvorfor tror de så ikke, at aktier kan skaffe dem større vækst på langt sigt? Kortsigtede mål indebærer en kort tidshorisont for investering, hvilket aktier i sig selv ikke er så velegnede til. Mere langsigtede mål indebærer en længere tidshorisont, hvilket aktier oftest er mest velegnede til. Nogle investorer har svært ved at nå til denne konklusion.

Store bear-markeder betyder et stort tilbagespring

Hvis du har en lang tidshorisont for investering, og dine mål kræver aktielignende vækst, ændrer et sløjt marked ikke på, hvordan du bør investere. Det, som forsigtige investorer er bange for, er at ende i et hul, som de ikke kan komme op af. De ved, at hvis aktierne falder 25 procent, kræver det ikke en stigning på 25 procent i markedet for at nå breakeven – det kræver 33 procent. Det kræver næsten 43 procent at komme sig efter et fald på 30 procent. Og hvis der er en kraftig afmatning i markedet, som der var under finanskrisen i 2008-2009, kræver det en stor stigning bare at nå breakeven, for slet ikke at tale om at opnå reel vækst. Og efter alle de problemer, der opstår under et bear-marked, har investorerne svært ved at tro på, at aktierne virkelig kan stige så meget – ”den store ydmyger” får indflydelse igen. Det kommer aldrig til at ændre sig.

Men denne form for markedsafkast er langt fra umulig. Bear-markeder er helt normale. Nogle gange er de større end andre – men historien viser, at aktiekurser falder – endda stort – og kommer sig derefter og rammer nye højdepunkter og overstiger forventningerne. Det kan være nyttigt for investorer at tænke på det på denne måde: Hvis bear-markeder ikke kunne komme ovenpå igen, så ville aktiekurser altid falde – men det er ikke tilfældet. De stiger mere end de falder, og over tid har de nået nye højdepunkter. Det er ikke altid sandt, men er det som regel. Selv hvis det ikke er sandt, er det bedre for investorer at tage de efterfølgende afkast fra bull-markedet, som de kan få, end at sælge, når markedet er i bund, og stagnere med investering i kontanter.

Investorer tror ofte, når de befinder sig midt i et sløjt marked, at det går anderledes denne her gang, og at aktierne aldrig vil komme ovenpå igen, eller at hvis de gør, vil det tage mange år, før deres portefølje er tilbage, hvor den var. Men som Sir John Templeton (kendt investor, formueforvalter og filantrop) fortæller os, er den farligste sætning inden for investering "Det er anderledes denne gang". Faktum er, at det næsten aldrig er anderledes denne gang på nogen grundlæggende måde. Jo, detaljerne kan være anderledes, men de nøgletal, der driver aktierne og økonomien, de ændrer sig ikke. Og menneskers adfærd er ret forudsigelig med hensyn til, hvordan vi reagerer på en bear-marked-forskrækkelse. Så over længere perioder bør aktier fortsætte med at stige generelt, med sporadisk negativ volatilitet i markedet, stor eller lille.

Husk: Fremtiden omfatter ukendt indtjening fra endnu ikke opfundne produkter og tjenesteydelser skabt af menneskers opfindsomhed, innovation og længsler. Hvis du sammensætter en langsigtet investeringsstrategi, vil vi foreslå, at du fokuserer på, at det ikke er ret meget anderledes denne gang, hvis overhovedet – selvom det altid føles anderledes.

Markederne vil altid bevæge sig videre (og opad)

En af grundene til, at investorer frygter, at bear-markeder er for vanskelige at komme sig over, er, at de lader sig vildlede af gennemsnit. Lad os gå ud fra, at det gennemsnitlige aktieafkast er ca. 10 procent om året. Hvis du har brug for en værdistigning på 33 procent, 45 procent eller 140 procent for at få din portefølje tilbage på breakeven, kan det se ud som om, at det vil tage virkelig lang tid. Men husk, at aktiemarkedets langsigtede gennemsnit omfatter bear-markeder. Aktier kan både falde kraftigt – som under et bear-marked – eller stige kraftigt.

Bull-markeders investeringsafkast ligger generelt over gennemsnittet. Det er de nødt til for at kunne opveje bear-markeder. Bilag 1 nedenfor viser afkast fra bull-markeder i USA siden 1926 med undtagelse af det aktuelle bull-marked. Gennemsnitligt har bull-markeder i USA givet afkast på 19 procent på årsbasis. Og selvom varigheden varierer kraftigt, kan de vare meget længere, end mange tror. Det betyder, at tab, der opstod under et bear-marked, kan indhentes på kortere tid, end mange investorer forventer.

Bilag 1: Afkast fra bull-markeder i USA – generelt over gennemsnittet

*For "varighed" svarer en måned til 30,5 dage.

Kilde: Global Financial Data, Inc., S&P 500-indeks, kursafkast

Angivet i USD. Valutaudsving mellem USD og DKK kan medføre større eller mindre investeringsafkast. Afkast på årsbasis er en beregning af det årlige afkast, der ville resultere i det faktiske afkast for hver af tidsperioderne. Akkumuleret afkast er en beregning af markedets samlede afkast.

Investorer vil måske tænke, "jamen, jeg oplevede det store bear-marked, og jeg har et stort underskud. Nu er jeg nødt til at ændre min strategi, så jeg primært investerer i kontanter og obligationer, for det er for risikabelt at investere i aktier". Men når du ser tilbage på økonomien, fortæller det dig ikke noget om, hvad der kommer til at ske. Investorer bør altid se fremad og overveje deres langsigtede investeringsmål og tidshorisont uden at lade sig påvirke af ”den store ydmygers” bear-marked-angst. Lad dig ikke narre af gennemsnit. Bear-markeder kan være store, men bull-markeder har historisk set været større og mere langvarige, og vi mener, at det også vil gøre sig gældende i fremtiden.