Investorer leder ofte en nem løsning til, hvordan de kan nå alle deres mål for pensionen. Men der er ikke noget perfekt svar. Hver persons tilgang vil være baseret på deres individuelle økonomiske mål og situation, hvilket kan ændre sig hen over tid. Mens nogle investorer primært sætter deres lid til deres investeringsportefølje til at få løbende indtægt, er andre måske nødt til udelukkende at sætte deres lid til en pension for at få indtægter, når de er gået på pension.
For at finde frem til den rette løsning for dig skal du starte med at klarlægge dine langsigtede økonomiske mål og vurdere, hvad dine indtægtsbehov kommer til at være. Ud over at dække dine omkostninger under pensionen vil dine mål måske omfatte at få dine aktiver til at gro så meget som muligt eller nå et foruddefineret beløb, som du ønsker at efterlade til dine arvinger. Nogle investorer planlægger endda at bruge hele deres opsparing under pensionisttilværelsen, men pas på, for uden tilstrækkelig planlægning og handling risikerer du at løbe tør for penge i din levetid. Når du har klarlagt dine langsigtede investeringsmål, kan du fortsætte med at overveje, hvordan du kan nå de mål.
Når du gennemgår dine pensionsbehov, er det ofte en god idé at søge råd hos en finansekspert. Det kan være vanskeligt at træffe investeringsbeslutninger nu til dags med nyheder døgnet rundt og intens mediedækning. Hvem skal du tro på? Porteføljeforvaltning kan være et fuldtidsjob, og mange mennesker har simpelthen for travlt til konstant at overvåge alle oplysningerne forbundet med de finansielle markeder. Mange pensionister vil hellere slappe af eller bruge tid på familien end at overvåge deres investeringsportefølje. Desuden har nogle detailinvestorer problemer med at vælge en investeringsstrategi og forvalte den i overensstemmelse med deres ændrede behov. Nogle vil måske foretage reaktionære eller følelsesmæssige handler, der kan skade deres langsigtede porteføljeafkast. For nogle investorer kan økonomisk rådgivning fra en pålidelig rådgiver øge deres chancer for at nå deres langsigtede mål.
En fejl, som nogle investorer begår, er at undervurdere deres investeringstidshorisont – hvor længe deres portefølje skal vare. Hvis du ikke planlægger efter en tilstrækkeligt lang investeringstidshorisont, kan du ende i en farlig situation, hvis du får brug for, at dine penge skal vare længere, end du oprindeligt troede. Investorer planlægger nogle gange efter deres gennemsnitlige forventede levetid og glemmer at tage højde for, at den slags beregninger kun er gennemsnit, og at de kan ende med at leve længere end gennemsnittet. At planlægge efter en længere investeringstidshorisont kan hjælpe dig med at undgå vanskelige situationer senere i livet.
Før du leder efter en pensionsløsning, bør du også overveje, om du får brug for, at dine penge skal vare længere end dit eget liv. Vil din ægtefælle være afhængig af din investeringsportefølje for at få indtægt? Har du andre arvinger, der vil være afhængige af din økonomiske støtte, når du ikke er her længere? Afhængigt af dine svar på de spørgsmål kan din investeringstidshorisont være meget længere end din egen forventede levetid.
Mange mennesker ignorerer inflation i deres pensionsplanlægning, hvilket kan ende med at koste dem dyrt. Med tiden kan inflation reducere din fremtidige købekraft – hvor meget du kan købe for dine penge – hvilket kan betyde, at du er nødt til at planlægge efter større investeringsvækst for at imødegå stigende priser. At forberede dig på inflation i din pensionsplan kan gøre forskellen mellem at gå komfortabelt på pension eller løbe tør for penge i løbet af din levetid.
Hvis du vælger at hyre en økonomisk rådgiver, bør du forstå vigtigheden af at udvikle en sammenhængende økonomisk plan. Selvom diversificering på tværs af aktivklasser kan give mening for at reducere din porteføljes ustabilitet, kan diversificering på tværs af fondsforvaltere skabe andre problemer. Adskillige forvaltere kan resultere i adskillige strategier, hvilket kan skabe ineffektivitet. Hvis én forvalter øger eksponeringen over for europæiske aktier, og den anden forvalter reducerer eksponeringen, forbliver den overordnede allokering af aktiver i din portefølje neutral, mens du pådrager dig handelsomkostningerne fra begge.
Din finansekspert bør have et klart billede af hele din økonomiske situation for at kunne give dig en optimal investeringsstrategi. Hvis alle dine finanser arbejder sammen, kan det få dig et skridt tættere på at nå alle dine langsigtede investeringsmål.
Selvom der er mange potentielle pensionsløsninger til rådighed, er du ikke nødt til at finde frem til den rette løsning alene. Kontakt Fisher Investments Norden for at finde ud af mere om vores tjenesteydelser inden for pensionsplanlægning, eller download en af vores informative vejledninger for at få mere at vide.