Forstå dine investeringsmuligheder

Hvordan afgør du, hvad du skal vælge, når der er så mange forskellige investeringsmuligheder til rådighed? Fisher Investments Norden giver baggrundsviden om nogle af de mere almindelige investeringstyper.


Investorer nu til dags har adskillige potentielle værdipapirer og forskellige investeringsmuligheder at vælge imellem, når de opbygger deres investeringsporteføljer. Det er ikke overraskende, at mange ikke aner, hvor de skal starte, eller føler sig overvældede på grund af de mange tilgængelige økonomiske muligheder. Med så mange tilgængelige investeringsmuligheder er du nødt til at identificere, hvilke der passer til dig og dine langsigtede mål. Dine investeringsbehov bør hjælpe med at drive disse beslutninger, da forskellige aktivklasser har forskellige egenskaber og risiko/afkast-profiler.

I denne artikel vil vi diskutere de generelle egenskaber for nogle almindelige investeringstyper og muligheder, som du bør overveje, når du investerer.

Aktier

Aktier giver delvist ejerskab i en virksomhed og handles som regel på et åbent finansmarked. Investering i aktier giver dig en potentiel mulighed for at tjene penge via aktieudbytte – udbetalt til investorer i kontanter eller aktier – og øge din porteføljeværdi, hvis dine aktiekurser stiger. Du bør dog huske, at virksomheder ofte kan ændre deres aktieudbytte.

Hen over længere perioder – som 20 eller 30 år – har aktier tendens til at stige i værdi og have en relativt høj langsigtet afkastprocent sammenlignet med fastforrentede værdipapirer. Men dette langsigtede vækstpotentiale har dog en omkostning, da aktier ofte udsættes for højere markedsustabilitet end visse andre aktiver. Nogle investorer er ikke trygge ved den følelse af usikkerhed, der er forbundet med markedsustabilitet, mens andre føler, at de kan tillade sig at tage investeringsrisici, og tolererer markedsbevægelserne i håb om større afkast.

I sidste ende afhænger det af din personlige økonomiske situation og dine mål, om aktier er den rette løsning for dig. Hvis du har brug for langsigtet vækst fra dine aktiver og har en lang investeringstidshorisont – den tid, du har brug for, at din portefølje varer – kan aktier måske være en god mulighed for dig.

Fastforrentede værdipapirer

Fastforrentede værdipapirer, også kaldet obligationer eller værdipapirer med fast afkast, er gældsbeviser udstedt af organisationer som virksomheder eller regeringer for at rejse kapital. Investorer køber disse værdipapirer i bytte for et indfrielsesbeløb og en række periodiske betalinger, der normalt ydes – kaldet kuponbetalinger – som kan være baseret på en fast eller flydende rente. Når det fastforrentede værdipapir forfalder, betaler udstederen normalt indløsningsværdien til kurs pari tilbage til investoren, hvilket betyder, at disse værdipapirer minder om låneaftaler.

Fastforrentede værdipapirer har generelt lavere markedsustabilitet end aktier. Denne egenskab kan gøre dem til en god investeringsmulighed, afhængigt af investorens omstændigheder og mål. Men nogle investorer forbinder kun risici med ustabilitet og ignorerer andre potentielle risici. Fastforrentede værdipapirer indebærer nogle forskellige typer risici, som misligholdelsesrisiko, der henviser til risikoen for, at en obligationsudsteder misligholder sine forpligtelser, hvor du måske ikke får hele din hovedstol tilbage eller de lovede kuponbetalinger. Renterisiko henviser til risikoen for, at renterne ændrer sig, hvilket kan få værdien af dit fastforrentede værdipapir til at svinge. Og afhængigt af den porteføljevækst, der er nødvendig for at nå dine langsigtede økonomiske mål, er fastforrentede værdipapirer måske ikke de bedste investeringer.

Investeringer i en pulje af aktiver

Investeringer i en pulje af aktiver gør det muligt for dig at købe en del af en portefølje (eller fond), som mange investorer køber en del af, og som kan investere i aktier, fastforrentede værdipapirer, kontanter og andre værdipapirer. Dit afkast er baseret på det akkumulerede udbytte af porteføljens bagvedliggende beholdninger og på, hvor meget du har investeret i porteføljen, minus interne afgifter, og eventuelle gebyrer forbundet med produktet og dets forvaltning.

To almindelige typer investeringer i en pulje af aktiver er investeringsforeninger og ETF'er:

  • Investeringsforeninger sammenlægger investorers aktiver, og en professionel fondsforvalter investerer midlerne for investorerne. Investeringsforeninger handles som regel ikke på børser, og handel sker typisk kun en gang om dagen.
  • ETF'er minder om investeringsforeninger ved, at de hjælper med at sammenlægge investorers aktiver og kan investere i mange forskellige bagvedliggende værdipapirer. Men ETF'er handles dog ofte på børser og kan handles mange gange i løbet af en handelsdag, på samme måde som aktier. ETF'er og investeringsforeninger, der prøver at afspejle et markedsindeks, kan blive omtalt som indeksfonde.

Investering i en pulje af aktiver kan være godt for investorer med mindre porteføljer, da de giver en omkostningseffektiv måde at opnå tilstrækkelig porteføljediversificering på. Men ved ganske enkelt at investere i adskillige fonde løber man risikoen for, at separate fondsforvaltere foretager modstridende handler. For eksempel vil en fondsforvalter måske købe værdipapir X samtidig med, at en anden fondsforvalter sælger det samme værdipapir, hvorved handlen udlignes. Med en enkelt fond eller en individualiseret portefølje vil du måske være i stand til at opnå en mere sammenhængende investeringsstrategi.

Kontanter

Det kan måske virke fornuftigt og sikkert at have en beholdning af kontanter, og man bør altid have en tilstrækkelig nødbeholdning af kontanter for at kunne imødekomme uventede kortfristede udgifter. Der kan være tidspunkter, hvor du bør have en betydelig sum kontanter, som før et huskøb eller andre vigtige livsbegivenheder. Det at have en beholdning af kontanter kan reducere ustabilitet og skarpe udsving i din porteføljes værdi, men det kan også indebære risici at have hele din opsparing i kontanter på en opsparingskonto. Hvis du har for mange kontanter i for lang tid, kan du miste din fremtidige købekraft til inflation. Inflation forekommer, når priserne på varer og tjenesteydelser stiger. Så selvom værdien af dine penge ikke har svinget på grund af markedsustabilitet, kan din portefølje i praksis tabe værdi hen over tid.

Mange investorer undlader at tage hensyn til effekten af inflation, når de analyserer deres investeringsmuligheder. Kort sagt betyder omkostningen ved inflation, at du måske får brug for større porteføljevækst, end du opnår ved at have kontanter på din opsparingskonto for at opretholde din porteføljes købekraft. Hvis du ikke tager hensyn til den potentielle inflationsrisiko, kan det reducere din fremtidige købekraft og potentielt forhindre dig i at nå dine langsigtede investeringsmål.

Sådan kan Fisher Investments Norden hjælpe dig

Aktier, fastforrentede værdipapirer, fonde og kontanter er bare nogle af de forskellige typer aktivklasser, og inden for hvert produkt kan der være mange forskellige virksomheder eller andre specifikationer, som du kan vælge imellem. En pålidelig rådgiver bør være i stand til at analysere din situation og dine investeringsbehov og mål og anbefale, hvilke investeringer der passer til dig.

Fisher Investments Norden har hjulpet mange investorer med at analysere deres investeringsmuligheder og finde frem til en allokering af aktiver – blandingen af aktier, fastforrentede værdipapirer og andre værdipapirer – der passer til deres personlige økonomiske situation og mål. Kontakt os i dag for at tale med en af vores kvalificerede eksperter, eller download en af vores informative investeringsvejledninger for at få mere at vide.

i Kilde: Global Financial Data, Inc., pr. 20/10/2017. Gennemsnitligt afkast fra 10/1/1969 til og med 31/12/2016. Aktieafkast er baseret på Global Financial Data, Inc.’s World Return-indeks og er konverteret til GBP. World Return-indeks er baseret på GFD-beregninger af det samlede afkast før 1970 og er ikke officielle værdier. GFD har brugt en konkret vægtning til at beregne det samlede afkast for World Index til og med 1969 og officielle daglige tal fra 1970 og fremefter. Afkast af fastforrentede værdipapirer er baseret på Global Financial Data, Inc.’s Global Total Return Government Bond-indeks i GBP. GFD Global Total Return Government Bond-indeks bruger 10-årige fastforrentede værdipapirer fra landene Australien, Østrig, Belgien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Japan, Holland, New Zealand, Sydafrika, Spanien, Sverige, Storbritannien og USA. Total Return Government Bond-indekserne beregnet af GFD bruges til indekset og vægtes i henhold til BNP. Angivet i GBP. Valutaudsving mellem GBP og DKK kan resultere i større eller mindre investeringsafkast.

Investering i de finansielle markeder indebærer risiko for tab, og der er ingen garanti for, at man får den investerede kapital tilbage. Tidligere resultater kan hverken garantere eller give en pålidelig indikation af fremtidige resultater. Værdien af investeringer og indtægter heraf varierer i takt med de finansielle markeder og internationale valutakurser.